Tilmelding DM i stillads 2024
Deltager - DM i Stillads
Tilmelding af sjak til DM i Stillads sker senest den 23/08 klokken 12.00 gennem den lokale stilladsklub. Kontakt din lokale stilladsklub og bliv tilmeldt derigennem. Ved firmahold kontakter deltagerne eventuelt ved sjakbajsen (kontaktpersonen for sjakket) den lokale stilladsklub, som tilmelder sjakket.
Ved tilmeldingen skal den lokale stilladsklub, ud over sjakkets navn, bruge følgende på alle deltagere i sjakket:
For-/efternavn
Mobilnummer
E-mailadresse
Sweatshirt str. (små i størrelserne, gå et nummer op)
Info om der ønskes overnatning og fra hvornår.
Krav for deltagelse til DM i stillads:
Du skal være organiseret stilladsarbejder
Du skal tilmeldes gennem den lokale stilladsklub (også ved firmahold)
Et sjak skal bestå af 3 organiserede stilladsarbejdere
Der må maksimalt være to lærlinge pr. svend i et sjak
Du skal være til stede under DM i stillads og følge retningslinjerne for deltagere
Link til tilmelding - Deltager - DM i Stillads (kun den lokale stilladsklub kan tilmelde her)
Link til tilmelding - DM i stillads Crew (hjælpere, dommer, praktiske kolleger)
OBS hvis du er deltager og derfor tilmeldt som sjak og alligevel ønsker at hjælpe til som crew om fredagen, behøver du ikke også at tilmelde dig som Crew, da du så allerede er tilmeldt overnatning og forplejning.
Oplev DM i stillads, som gæst
Gæst VIP- Organiseret stilladsarbejder Organiserede stilladsarbejdere, som ønsker at opleve til DM i stillads fra sidelinjen, kan tilmelde sig via linket herunder. Alle organiserede stilladsarbejdere er velkomne til, til at overvære DM i stillads på Audeboskolen.
Dog vil overnatning på skolen være reserveret til deltagere og crew i prioriteret rækkefølge, hvor dem som kommer længst væk prioriteres først.
Skulle der derefter være pladser til overnatning, åbner vi op for gæster fra branchen.
Der vil også være mulighed for forplejning til gæster 2 x morgenmad, 2 x frokost og aftensmad lørdag, hvis det vælges ved tilmeldingen. Herudover vil der være mulighed for at købe diverse øl, vand og snaks. Tilmeldingen skal godkendes af den lokale stilladsklub, så kontakt din lokale stilladsklub, for at sikre dig en plads.
Link til tilmelding - DM i stillads Gæst VIP - (Organiseret stilladsarbejder)
Gæst VIP - Ikke organiseret stilladsarbejder
Tilmelding som gæst til DM i stillads, sker via linket herunder.
Alle er velkomne til, til at overvære DM i stillads på Audeboskolen.
Mulighed for overnatning på skolen vil blive prioriteret i rangorden deltagere samt crew, prioriteret i forhold til hvem der kommer længst væk fra.
Skulle der derefter være pladser til overnatning, åbner vi op for gæster fra branchen, hvis dette tilvælges ved tilmeldingen.
Der vil også være mulighed for forplejning til gæster 2 x morgenmad, 2 x frokost og aftensmad lørdag, hvis det vælges ved tilmeldingen.
Herudover vil der være mulighed for at købe diverse øl, vand og snaks.
Der skal være afregnet for eventuelle tilvalg med Landsklubbens kasserer senest 23. august klokken 12.00. Dette sker via konto overførsel til Arbejdernes Landsbank
Reg.nr.: 5381
Konto nr.: 0000479518
Husk at påføre dit navn betalingen.
Link til tilmelding - DM i stillads Gæst VIP - (Ikke organiseret stilladsarbejder).
Gæster ikke VIP - som ikke ønsker at tilmelde sig som VIP, er velkomne til at møde op på dagen og følge DM i stillads på tæt hold. Der vil lige som sidste år være mulighed for køb af kaffe, vand, chips m.m. og der er garanteret spænding og god stemning mens konkurrencen om at få stålet op og ned sikkert og hurtigt løber af stablen med de imponerende konstruktioner.
Alle er velkomne og der er med garanti plads og god stemning, dog er der visse fordele (se ovenstående) ved tilmeling som VIP.
Sponsor - DM i stillads
Hvis du ønsker at deltage som sponsor, leverandør eller lignende kan du kontakte DM i Stillads.
Læs mere her - DM i stillads officiel sporsor